Se relaterede produkter

 

 

En hel håndfuld?

Når du skal være udenfor på en dag med et UV-indeks over 3, så skal du huske at beskytte dig mod solstrålerne. Men hvor meget solcreme er det lige, du skal bruge?

Tag bare hånden fuld, når du smører dig i solcreme. En god tommelfingerregel er nemlig, at en hel håndfuld rækker til en hel krop. For voksne vil det sige ca. 40 ml, hvis hele kroppen skal smøres ind - og lidt mere, hvis du er høj eller stor. For børn vil det sige en hel børnehåndfuld (ca. 20 ml), hvis cremen skal række til hele kroppen. Det lyder måske af meget, men en voksenkrop kan have en overflade på omkring 2 m2 hud. Og kun når du smører solcreme i et godt dækkende lag, opnår du den beskyttelsesfaktor, der står på emballagen.

Smører du tyndt på, så kan en solcreme på faktor 15 risikere kun at give dig en beskyttelsesfaktor på 2. Og det er slet ikke nok, når strålerne er skarpe, og du skal opholde dig udenfor. Særligt mellem kl. 12 og 15 skal du beskytte dig. Pas også ekstra godt på dine børns hud i solen. Jo tidligere et barn udsættes for store mængder UV-stråling og solskoldninger, jo større er risikoen desværre for at udvikle hudkræft senere i livet. Beskyt dig selv og dine børn med tøj, skygge, solhat - og solcreme, hvor tøjet ikke dækker.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen