Se relaterede produkter

 

 

Motion for ældre

Skal der være motion i dit liv, selvom du er oppe i årene? Det kan godt lade sig gøre, hvis du lytter til din krop og går fornuftigt frem. Gevinsterne er i så fald mange.

Motion for ældre gør så meget godt for din krop, at det er synd at lade være. Men hånden på hjertet: Det er ikke let at komme i gang, når man er ældre. Det kræver forsigtighed, tålmodighed og en fornemmelse for, hvad din krop kan holde til. Men det gode er, at din indsats virkelig betaler sig. Både for din hjertesundhed, dit blodtryk, din vægt - og for muskler, knogler og led.

Faktisk kan motion forhale nedbrydningen af ledbrusk ved slidgigt, dæmpe slidgigtsmerter og nedsætte risikoen for knogleskørhed og faldskader. Motion bygger dine muskler op, giver næring til ledbrusken, og får dine knogler til at danne mere knoglemasse. Det forbedrer også din balance og dit overskud til at overkomme mere i hverdagen. Du bliver simpelthen stærkere.

Men hvad må du så dyrke af motion? Hvad kan din krop holde til? Hvis du starter fra ingenting, så er gåture, cykelture, stavgang, og svømning en blid begyndelse. Styrkende øvelser i et motionscenter, på et gymnastikhold eller på gulvet derhjemme er også en fornuftig start. Måske er du så heldig, at din krop er stærk nok til dans, løb og boldspil - eller kan blive det.

Men det behøver ikke at være så hårdt for at virke. En ekstra tur på trapperne eller en gåtur med børnebørnene tæller også. Hvis du er i tvivl om, hvad du kan holde til, så tag en snak med din læge eller en fysioterapeut. Det kan samtidig virke motiverende at dyrke motion som ældre, hvis du har en med på sidelinjen, som støtter dig i at være aktiv. Husk også at tjekke om du har et behov for et vitamintilskud.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen